Ridesportens landsdelsfinaler bliver en del af Landsskuet

/, Seneste nyt/Ridesportens landsdelsfinaler bliver en del af Landsskuet

Ridesportens landsdelsfinaler bliver en del af Landsskuet

I 2018 byder Dansk Ride Forbund for første gang på to landsdelsfinaler, og finalerne vest for Storebælt bliver den 5.-7. juli en del af det traditionsrige Landsskuet i Herning.

Ryttere i alle aldre og på alle typer af heste og ponyer samles ved landsdelsfinalerne. Der dystes i aktiviteter som Kvadrille, Pas De Deux, Ponygames, Stilstafetspringning og Parkour & Miljø. Rytterne og deres firbenede makkere vil være festligt klædt og klar til at give publikum en på opleveren.

Ridesportens breddeaktiviteter skal først og fremmest være sjove for hest og ryttere – og tilskuere. Aktiviteterne skal give klubånd, styrke samspillet mellem hest og rytter samt sikre en korrekt grunduddannelse.

Dansk Ride Forbund glæder sig
”Vi glæder os rigtigt meget til at skulle være en del af Landsskuet. Vi er overbeviste om, at vores aktiviteter passer rigtig godt ind i Landsskuets koncept. Det bliver på alle måder win-win for både os, Landsskuet, rytterne og ikke mindst publikum. Vi håber, at distrikter, klubber og ryttere vil tage godt imod Landsdelsfinalen på Landsskuet, og at rigtig mange vil deltage eller lægge vejen forbi”, siger Jacob Gulmann, generalsekretær i Dansk Ride Forbund.
 
Forbundet ser megen værdi i at få muligheden for at vise hjertet af ridesportens breddeniveau frem for et bredt publikum ved Landsskuet. Aktiviteterne er primært målrettet elevskolen og ryttere uden egen hest, og formålet med aktiviteterne er at skabe hold- og klubånd. Aktiviteterne skal bidrage til rytterens dygtiggørelse uden at koncentrere sig om hestens kapacitet og kompetencer. Forbundet håber, at samarbejdet med Landsskuet gør, at nye medlemmer får øjnene op for ridesportens mangfoldige muligheder.
 
Landets største heste-dyrskue
Landsskuet er Danmarks største dyrskue for heste. Samlet udstilles typisk 25 racer med i alt 350 heste, som udover bedømmelsen også deltager i forskellige aktiviteter og shows. Yderligere cirka 50 heste kommer hvert år til Herning for at deltage i de store hesteshows under Landsskuet, som er blandt favorit-aktiviteterne for de 50.000 gæster.

”Vi forventer at kunne præsentere et stort område, hvor der vil være fuld fokus på hesteaktiviteter. Vi regner med cirka 150-200 ekstra heste i forhold til tidligere og forhåbentligt en masse glade deltagere. En masse breddeaktiviteter med heste, som appellerer til det brede publikum med interesse for heste og dyr generelt. Vi ser frem til et godt samarbejde, som forhåbentligt fortsætter i årene fremover, så Dansk Ride Forbunds Landsdelsfinaler bliver en naturlig del af Landsskuets udstilling”, siger Mads Fjordside, leder af Landsskuet.

Landsskuet, der bygger over 100 års tradition for at samle landets bedste husdyr i Herning, udstiller også kvæg, får, geder, kaniner, fjerkræ, katte og hunde. I alt omkring 2700 dyr.

 

Breddeaktiviteter ved sidste års breddefinaler på Vilhelmsborg ved Aarhus (Foto: Dansk Ride Forbund)

Yderligere information:
Anja Heinsen, Dansk Ride Forbund, tlf. 30668320
Mads Fjordside, Landsskuet, tlf. 40743481
 
Se mere om Landsdelsfinalerne 

Share This:

2018-06-14T21:18:56+00:00december 17th, 2017|Categories: Pressen, Seneste nyt|

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.