|
|
Landsskuet i Herning udvidede med succes i 2012 aktiviteterne med et Countrylife marked. Og her er der igen i 2013 mulighed for direkte salg til de cirka 50.000 gæster, som forventes at gæste Landsskuet.
Den nye udstilling bliver placeret i forlængelse af maskin- og produktudstillingen omkring vejene, der går fra vestenden af Landsskuepladsen og tivoliområdet til restaurationen i MCH.
På vores Countrylife marked kan der udstilles og sælges næsten alt, som ikke er på maskinudstillingen. Her er træsko – antik og porcelæn – legetøj – møbelbeslag – almindelige smykker og magnetsmykker – nissekram – havefigurer – tøj og strømper i stort udvalg – edb- og elektriske artikler – pileflet – lys og servietter og så er der det uundværlige til landbrug: nemlig tov i alle størrelser.
Landsskuet er uden sammenligning den sommerudstilling, der har flest besøgende med en landbrugsfaglig tilgang. Landsskuet er også stedet, hvor man kommer for at få en god oplevelse.
Sælgere på Countrylife marked kan have campingvognen til at stå på standen og overnatte. Mange af de øvrige udstillere benytter lejligheden til at skabe kontakter på vores campingplads med mere end 700 campingenheder.
Bestilling af standplads sker på nettet. Når du har bestilt en plads, vil du modtage en mail med en endelig godkendelse fra os og et standnummer.
Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at rette henvendelse til:
Knud Overgaard Andersen - tlf. 2033 7669
Berit Lindgaard – tlf. 8728 2002
udstilling@landsskuet.dk
|
|
|